Foto: Tove Lading

DTU vil have bedre forståelse af byggeri i ekstremt klima

fredag 02 mar 18

Kontakt

Tove Lading
Lektor
DTU Byg
45 25 17 38

Kontakt

Katrine Krogh Andersen
Forskningsdekan
45 25 10 04

Finansiering og samarbejdspartnere

DTU Byg har indtil videre rejst 12,2 mio. kroner til forskningsprojektet om arktisk byggeri. Heraf kommer 6,5 mio. kroner i egenfinansiering fra DTU, mens 3,4 mio. kroner kommer fra grønlandske kommuner og Selvstyret. Derudover støtter Knud Højgaards Fond projektet med 1,5 mio. kroner og A.P. Møller Fonden med 0,8 mio. kroner. 
Projektet gennemføres i samarbejde med Aalborg Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Kunstakademiets Arkitektskole og Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og i dialog med byggebranchen og myndighederne i Grønland.
DTU Byg har fået 12,2 mio. kroner til at undersøge og evaluere boligbyggeri i Grønland.

Større viden om arktisk byggeri er nødvendig, hvis vi skal blive bedre til at bygge boliger under ekstreme forhold. Derfor går DTU Byg nu i gang med at undersøge og evaluere udvalgte boligtyper i Grønland i et fireårigt forskningsprojekt. Forskningsprojektet skal give en bedre forståelse af sammenhængen mellem det arktiske klima og grønlandsk byggeskik. 

”Vi kan godt måle os frem til resultater, men et andet relevant spørgsmål er, hvad folk synes om at bo i husene. Vi er meget interesserede i at få en bedre forståelse af, hvordan byggeri i bred forstand påvirkes af de ekstreme forhold i Arktis. Det gælder klimaet, men også kulturen og det, vi kalder ødrift – at de små samfund reelt fungerer som øer. Det viser sig blandt andet i vanskelige logistiske forhold, men dækker meget mere end det” siger Tove Lading, som er lektor på DTU Byg og leder af projektet. 

Projektet har et bredt fokus, fra bygningskonstruktion, energi og indeklima over byggeproces og bæredygtighed til arkitektur og brugertilfredshed. Den nye viden, der bliver opsamlet gennem projektet, vil også være relevant andre steder på kloden med ekstremt klima og ødrift. Derudover vil resultaterne kunne bidrage til bedre og mere sikre byggetekniske løsninger i dansk byggeri.

Ny boligmasse og manglende erfaringsopsamling 

Historisk set er den grønlandske boligmasse meget ny. Hvor en stor andel af den danske boligmasse er mere end 100 år gammel, er der i Grønland stort set ingen boliger, der er bygget før 1950. Samtidig er næsten alle boliger i Grønland typehuse og standardprojekter; der er kun meget få individuelt designede boliger. Derfor er grønlandske boliger velegnede som forskningsobjekt. 

Byggeskikken og byggeteknikken er i konstant udvikling. Hvert årti har budt på sine bygningstyper og sine konstruktionsprincipper – og dermed også på sine fejl og erfaringer, som man sjældent har nået at opsamle og evaluere, før byggeriet har bevæget sig i en ny retning. 

”Der er i Grønland en stor viden om byggeri under arktiske forhold, men en del af den er forankret hos enkeltpersoner, og den er ikke systematisk opsamlet og valideret. Derfor kan det være svært at få den eksisterende viden gjort tilgængelig for byggebranchen i Grønland, og det skal projektet råde bod på gennem en systematisk undersøgelse af de typiske boliger,” forklarer Tove Lading.

"Der er i Grønland en stor viden om byggeri under arktiske forhold, men en del af den er forankret hos enkeltpersoner, og den er ikke systematisk opsamlet og valideret. Derfor kan det være svært at få den eksisterende viden gjort tilgængelig for byggebranchen i Grønland, og det skal projektet råde bod på gennem en systematisk undersøgelse af de typiske boliger"
Tove Lading

Det er en viden, der også skal bruges i uddannelsen af de arktiske ingeniører.

Ekstremt klima stiller særlige krav til byggeri

Klimaet er en byggeteknisk udfordring, som ikke er til at komme uden om i Arktis. Det er dog ikke kulden i sig selv, der er det vanskeligste. Det er derimod kombinationen af stærk vind, nedbør og store udsving i temperaturer ved skift mellem frost og tø, som ofte giver problemer. Ophobning af is på tagene og sne omkring bygningerne giver risiko for skader og gør adgangen til og omkring bygningerne vanskelig. Dertil kommer dårligt indeklima, som er et udbredt problem i Grønland.  

Byggeri i arktiske egne kræver grundig og detaljeret planlægning. Materialer, komponenter og mennesker skal bringes ind med skib eller fly, og specialkompetencer og rådgivning kan være langt væk. 
DTU’s forskningsdekan, Katrine Krogh Andersen, ser projektet som en naturlig del af DTU’s arktiske satsning. Hun fremhæver, at projektet kan få stor betydning, ikke kun for Grønland og Arktis, men også for andre områder i verden med ekstreme klimatiske og logistiske udfordringer.

”Den arktiske forskning får stor betydning i årene fremover, ikke mindst i balancen mellem bæredygtighed og den stigende fokus på mulighederne for at udnytte de rige ressourcer i Arktis. Det er et følsomt miljø med ekstreme udfordringer, og derfor er det vigtigt, at vi forstår forholdene optimalt og tilpasser løsningerne. Det kræver forskning. I takt med klimaforandringerne bliver behovet for denne særlige viden stadigt større, både i Arktis og andre steder på kloden med ekstremt klima. På DTU vil vi yde vores bidrag til at kortlægge denne viden og finde de tekniske løsninger,” siger Katrine Krogh Andersen.

Arktiske uddannelser

DTU udbyder en række uddannelser, der fokuserer på ingeniørarbejde i kolde egne:

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.