DTU uddanner arktisk ingeniør nummer 100

fredag 15 jun 18

Kontakt

Pernille Erland Jensen
Lektor
DTU Byg
45 25 22 55

Fakta om diplomuddannelsen i Arktisk Teknologi

Arktisk Teknologi er en diplomingeniøruddannelse på DTU. Uddannelsen tager 4 år og er rettet mod arbejdet som bygningsingeniør under ekstreme klimatiske forhold, hvilket kræver helt særlige teknologiske løsninger og hensyn. De studerende tager en del af uddannelsen i Sisimiut, Grønland.
Der er en stigende interesse for ingeniører med arktisk viden og erfaring. DTU har netop uddannet arktisk ingeniør nummer 100, og intet tyder på, at behovet vil falde.

Siden 2001 har DTU uddannet diplomingeniører i Arktisk Teknologi i samarbejde med Grønlands Selvstyre. I 2014 blev kandidat nummer 50 uddannet, og her fire år efter er tallet fordoblet. 

Den stejle kurve afspejler det behov, der er for ingeniører med speciale i arktiske forhold. Ikke mindst i Grønland. Tre ud af fire færdiguddannede arktiske ingeniører finder arbejde i Grønland. Og de finder det hurtigt. 

”Tallene viser, at 97 % af de arktiske ingeniører er i arbejde tre måneder efter, de er færdige med uddannelsen. Og langt de fleste af dem finder arbejde i Grønland,”, fortæller Pernille Erland Jensen, studieleder for Arktisk Teknologi. 

Den 13. juni forsvarede de to Arktisk Teknologi-studerende Jens-Christian Dangkel og Emil Bøggild deres fælles afgangsprojekt, der fokuserer på ventilationsinstallationer på Thule Air Base. Projektet blev skrevet i samarbejde med MT Højgaard. Efter et veloverstået forsvar, som begge studerende gik fra med topkarakter, kunne de lade sig fejre som nummer 100 i rækken af arktiske ingeniører.

Milepælen blev markeret på DTU Byg i Lyngby, hvor der blev skålet med DTU’s campus i Sisimiut gennem en direkte skype-forbindelse. Her var studerende, ansatte og samarbejdspartnere i Grønland indbudt til fejring af arktisk ingeniør nummer 100.

"Tallene viser, at 97 % af de arktiske ingeniører er i arbejde tre måneder efter, de er færdige med uddannelsen. Og langt de fleste af dem finder arbejde i Grønland."
Pernille Erland Jensen

Blandt talerne til fejringen i Lyngby var Kim Sillemann, som er administrerende direktør for den rådgivende ingeniørvirksomhed Geo. Han holdt tale som repræsentant for aftagerpanelet for uddannelsen i Arktisk Teknologi. En uddannelse, som han selv har gode erfaringer med kandidater fra, da han selv har kandidater fra uddannelsen ansat. 

Solidt samarbejde med Grønland og ny uddannelse på vej 

Kandidat nummer 100 på 17 år lyder måske ikke af meget, når man sammenligner med DTU’s øvrige uddannelser. Men uddannelsen i Arktisk Teknologi er noget helt specielt, fordi den tilrettelægges i samarbejde med Grønlands Selvstyre.

”Diplomuddannelsen i Arktisk Teknologi er en ganske særlig uddannelse. Det er nemlig ikke kun DTU’s uddannelse. Uddannelsen er et fællesskab, vi har med Grønlands Selvstyre. Det drejer sig om at gøre en forskel for samfundet, og i det her tilfælde det grønlandske samfund, og vi fortsætter det solide samarbejde om at uddanne arktiske ingeniører,” lød det i en tale fra Martin Vigild, som er dekan for bacheloruddannelserne på DTU.

I tillæg til det eksisterende samarbejde om uddannelsen i Arktisk Teknologi er DTU ved at planlægge en ny uddannelse i samarbejde med Grønlands Selvstyre og Tech College Greenland i Sisimiut, nemlig en diplomingeniøruddannelse i fiskeriteknologi. Planen er, at uddannelsen skal starte til næste år, meddeler Niels-Jørgen Aagaard, institutdirektør for DTU Byg og centerleder for Arctic DTU, der har til ansvar at koordinere og videreformidle DTU’s arktiske aktiviteter på tværs af universitetet.

Indblik i det reelle erhvervsliv giver gevinst

De to nyuddannede arktiske ingeniører havde forskellige udgangspunkter, da de startede med at læse Arktisk Teknologi, og er begge meget tilfredse med det, de har fået med sig gennem de fire år, uddannelsen har varet.

For Emil Bøggild er Arktisk Teknologi hans første videregående uddannelse. I løbet af uddannelsen har han fået mulighed for at stifte bekendtskab med arbejdet som både rådgivende ingeniør og i entreprenørvirksomheder; først i løbet af sin obligatoriske praktikperiode og senest i forbindelse med afgangsprojektet, der blev lavet i samarbejde med MT Højgaard. 

”Både min praktikperiode og afgangsprojektet har været meget givende og brugbare, da de har givet mig et indblik i det reelle erhvervsliv,” fortæller Emil Bøggild, der kan se sig selv arbejde i begge typer virksomheder i fremtiden.

Jens-Christian Dangkel er oprindelig uddannet tømrer og har flere års erhvervserfaring, blandt andet i en række byer på den grønlandske vestkyst. For ham var det afgørende, at han kunne kombinere studielivet og familielivet med to små børn. Det er ifølge ham i høj grad muligt, da han og hans familie fik stillet en familielejlighed til rådighed i Sisimiut, hvor det første halvandet år af uddannelsen foregår.

Begge nyuddannede kandidater er godt på vej videre. Jens-Christian Dangkel startede i et nyt job allerede dagen efter, afgangsprojektet var forsvaret, mens Emil Bøggild har flere jobsamtaler at se frem til i den nærmeste fremtid.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.