Jordens permafrost sveder

tirsdag 29 jan 19
|
af Sabina Askholm Larsen

Kontakt

Thomas Ingeman-Nielsen
Lektor
DTU Byg
45 25 22 51

Kontakt

Sona Tomaskovicova
Adjunkt
DTU Byg
45 25 50 98

Permafrostmålinger i Grønland

På Polar Portal er det muligt at følge udviklingen af permafrosten i de grønlandske byer Sisimiut, Kangerlussuaq og Ilulissat. Jordtemperaturerne måles i borehuller i de tre byer, og data bliver downloadet, når forskere og studerende tilser målestationen, typisk en gang om året.

Jordens permafrost er globalt set blevet 0,3 grader varmere i løbet af det seneste årti. Og temperaturen fortsætter med at stige. Det viser den første sammenhængende undersøgelse af temperaturændringer i permafrost på verdensplan, som for nylig er udkommet i Nature Communications.

Når man taler om konsekvenserne af stigende temperaturer i Arktis, er der ofte fokus på den smeltende indlandsis. En anden og mindre synlig type afsmeltning foregår nede i jorden, nemlig af isen i den permafrost, som påvirker fundamenterne for huse og infrastruktur. Ikke bare i Grønland og resten af Arktis, men overalt på Jorden, hvor der findes permafrost.

Permafrost er jord eller fjeld, der er i en permanent frossen tilstand – og defineres mere præcist som områder hvor temperaturen i jord (eller fjeld) er under nul grader i mere end to år i træk. 

En ny undersøgelse, som for nylig er blevet publiceret i tidskriftet Nature Communications under titlen ”Permafrost is warming at a global scale”, viser, at temperaturen i permafrosten på globalt plan er steget med gennemsnitligt 0,3 grader fra 2007-2016. 

Lektor Thomas Ingeman-Nielsen fra DTU Byg er medforfatter på artiklen, som er den første sammenhængende undersøgelse af temperaturændringer i permafrost på globalt plan. Mere end 100 borehuller fordelt over store dele af verden er blevet undersøgt og sammenlignet.

”Undersøgelsen er interessant, fordi vi for første gang har mulighed for at sige noget kvalificeret om temperaturændringer i permafrost ud fra målinger på globalt plan. Vores studie beskriver også de regionale forskelle og viser sammenhængen med ændringer i de klimatiske parametre som lufttemperatur og snedække. Undersøgelsen viser blandt andet at temperaturen stiger langsommere i områder, hvor permafrosten er relativt varm (temperaturer tæt på 0° C), hvilket skyldes, at en større del af den energi, der tilføres, forbruges på at smelte is i jorden i stedet for at hæve temperaturen,” forklarer Thomas Ingeman-Nielsen.

Tøende permafrost har konsekvenser for lokalsamfund

Thomas Ingeman-Nielsen og hans kollega Soňa Tomaškovičová har sammen med en række Arktisk Teknologi-studerende undersøgt permafrosten i flere vestgrønlandske byer som led i det EU-finansierede forskningsprojekt Nunataryuk, der undersøger de konsekvenser, den tøende permafrost har for de arktiske kystsamfund.

Ændringer i permafrosten har store konsekvenser for de arktiske samfund. Når permafrosten tør og isen i jorden smelter, ændrer det jordens mekaniske egenskaber.

”Ændringerne i permafrosten kan give stabilitetsproblemer for bygninger og vigtig infrastruktur som veje og lufthavne. Og i visse tilfælde kan optøningen føre til jord- eller stenskred som kan være til fare for mennesker og det byggede miljø. Det er derfor vigtigt at have opdateret viden om permafrost, når man skal planlægge bygge- og anlægsprojekter,” siger Thomas Ingeman-Nielsen. 

Metode

Temperaturen i de 124 borehuller, der indgår i undersøgelsen, er blevet målt årligt i forbindelse med feltarbejde. Temperaturen er blevet målt enten ved at nedsænke en kalibreret termistor, som kan måle temperaturudsving, eller ved hjælp af permanent installerede termistorkabler.

Data fra de 124 borehuller er blevet høstet fra databasen Global Terrestrial Network for Permafrost (GTN-P). Resultaterne i databasen er tilgængelige her

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.